Komposten 2006
INTELLIGENSER I BØRNEHØJDE I BØRNEHUSET NYMARKEN
TEKST AF TINE VØLUND OG ANETTE LARSEN, BØRNEHUSET NYMARKEN, OG ANE BJERG, INFORMATIONSMEDARBEJDER
DE ANSATTE I BØRNEHUSET NYMARKEN HAR FÅET ET HELT NYT SPROG. DE TALER OM DEN GODE STOL, POSITIV TILGANG TIL BARNET, BARNETS BOG OG MUSISKE, KROPSLIGE OG VISUELLE INTELLIGENSER.
På én stue står der tre computere og hylderne bugner af legoklodser og talspil. En anden stue har en stor grotte i hjørnet, et hvepsebo på væggen samt traktorer, bondegårdsdyr, naturbøger og følekasser. I den tredje stue står en stor fortællerstol. Det er også her, der er dukkekrog, udklædning, ridderborge og eventyr.
De 54 børnehavebørn i Børnehuset Nymarken er opdelt på de tre stuer, men det meste af tiden kan de selv bestemme, hvor de vil lege og med hvem. De må også gerne boltre sig på værkstedet og i musikrummet, hvor der også af og til er aldersopdelte aktiviteter med pædagogerne.
MANGE INTELLIGENSER
Indretningen og pædagogikken i børnehuset ved Nymarksskolen er inspireret af psykologen Howard Gardner og hans teori om de mange intelligenser.
Ifølge ham tilegner mennesker sig ny viden på forskellige måder. Alle mennesker er begavede, men de er begavede med styrkesider på forskellige områder. Nogle er gode til at læse eller regne (sproglig og matematisk/logisk intelligens), mens andre er gode socialt, musisk, kropsligt, visuelt, naturalistisk eller personligt. Det er dog ikke en statisk tilstand, men derimod noget, der kan aktiveres, læres og udvikles gennem livet.
Anette Larsen og Tine Vølund, pædagoger i Børnehuset Nymarken, fortæller:
- Nogle mennesker har lidt af det hele, men de fleste har et par områder, de er særligt stærke på. Det kan dog sagtens ændre sig med tiden. I løbet af børnehavetiden udvikler den sociale, sproglige og logisk-matematiske intelligens sig for eksempel meget ved børnene.
FOKUS PÅ BARNETS RESSOURCER
Pædagogerne i børnehaven har gennem længere tid haft fokus på børns læring og udvikling. De lægger meget vægt på at have en positiv tilgang til børnene.
Det var noget, Anette Larsen lige skulle vende sig til.
- Jeg er uddannet dengang, hvor faget drejede sig om fejlfinding. Det handlede om at opdage, hvad der var galt med barnet. I dag bruger vi en meget mere positiv tilgang og tager udgangspunkt i barnets ressourcer, siger hun og forklarer, at de ansatte i børnehuset arbejder med at vende mange af hverdagens potentielle konfliktsituationer til noget positivt.
- Hvis man er opmærksom på det, kan man vende rigtig mange situationer. I stedet for at herse med den gruppe drenge, der ikke gider tage deres overtøj på og komme ud at lege, kan man for eksempel rose den pige, der er hurtigt i tøjet og klar til at komme først på legepladsen. Det med at komme først er måske noget, drengene bedre kan forholde sig til end skæld ud, siger hun.
DEN GODE STOL
Når pædagogerne laver deres beskrivelser af børnene - de såkaldte intelligensprofiler - fokuserer de også udelukkende på deres stærke sider og det, de er gode til.
- Teorien om intelligenserne giver os et rigtigt godt indblik i børnene og et godt udgangspunkt til forældresamtalerne. I begyndelsen syntes vi, at det var svært at spotte børnenes styrkesider, men efterhånden som vi arbejder med det, bliver vi bedre til det, siger Tine Vølund.
Et andet værktøj til at lære børnenes styrkesider at kende er noget, pædagogerne kalder den gode stol.
Det går ud på, at et barn sidder midt i en rundkreds af kammeraterne fra stuen og fortæller, hvad det selv er god til, og hvorfor de andre gerne vil lege med det. Derefter fortæller de andre børn, hvad de godt kan lide ved personen, og hvorfor de gerne vil lege sammen.
- Man må kun sige positive ting. Det er interessant at se, at det, de siger om hinanden, ofte hænger sammen med de styrkesider, vi ser som pædagoger, siger Tine Vølund.
Børnene kommer i den gode stol to gange om året, og de elsker at sole sig i opmærksomheden fra alle de andre børn.
UDVIKLING AF SVAGE SIDER
Sammen med forældrene udfylder personalet et udviklingsark, der beskriver, hvad man vil arbejde på omkring barnet det kommende halve år for at opnå en ønsket udvikling.
Pædagogerne har selv udviklet arket.
- Med den udelukkende positive tilgang til barnet oplevede vi, at vi manglede et værktøj til at definere, hvad børnene skal øve sig på det næste halve år. Her skriver vi også strategien for, hvordan barnets svage sider skal udvikles, siger Anette Larsen.
Hun fortæller, at man kan bruge barnets styrkesider til at udvikle de svage sider, for når man arbejder med noget, man brænder for, så går det meget bedre med at lære nyt.
- Det kunne for eksempel være en dreng, der er svag omkring det sociale, men som er god til computerne. Så kan han blive den, der skal lære de andre at bruge computer. Hvis en musisk intelligent pige er svag i det sproglige, kan man bruge musikken til at synge nogle ordlege, siger hun.
Barnets intelligensprofiler, notaterne fra den gode stol, udviklingsarkene samt billeder, tegninger, yndlingssange osv. fra barnets tid i børnehaven samles i en mappe, den såkaldte ”Barnets bog”, der står i institutionen, og som både forældre og børn kan kigge i, når de vil.
ALTID PLADS TIL NYE IDEER
Tine Vølund og Anette Larsen er utroligt glade for arbejdsmiljøet i børnehuset og den lydhørhed, der er overfor ønsker og nye ideer.
De nye teorier og ideer i børnehaven er nemlig ikke en fast pædagogik, men derimod noget, personalet er med til at udvikle.
- Vi tager det, vi synes, vi kan bruge fra forskellige teorier og indfører det lidt hen ad vejen. Det er vigtigt, at vi alle er parat til at tage det til os og har lyst til at være med, så vi alle får ejerforhold til det nye, siger Tine Vølund.
- Det er en rigtig god måde at arbejde på. Hvis vi har en idé eller tanke om noget, vi gerne vil, får vi som regel lov til at prøve det. Det er ufatteligt vigtigt med den anerkendende respekt fra ledelsen, supplerer Anette Larsen.
Senest opdateret 06-Nov-09